← Seneste nyt

Referat fra Generalforsamlingen d. 18. maj 2026 i Skæring Kirke

9. juni 2026

Generalforsamling i Vejlauget Skæring Hede Nord

18. maj 2026

1. Valg af referent og dirigent

Velkommen

  • Ordstyrer: Casper Bornebusch
  • Referent: Birgitte Storm Sidenius

Casper Bornebusch: Generalforsamling lovligt indvarslet. 26 stemmeberettigede.

2. Bestyrelsens beretning for 2025

Opdateret hjemmeside. General fokus på at simplificere vores arbejde, både for os men også for fremtidige bestyrelser. Eksempelvis etablering af fremtidig plan for området, som Tanja vil snakke mere om på et senere punkt. Asfaltering af de to indkørsler: Svinbovej og Under Rønnene; Åstrup Strandvej. Generelle udfordringer med vejr og forventninger til Vejlauget. Vores gamle traktor er afskaffet. Der er ryddet op på depotpladsen.

3. Vores veje – aktuelt og fremadrettet

Vejene er stærkt udfordrede af vintervejr, regn og alle er plaget af meget støv ved tørre perioder – også af meget større antal biler, meget tung og hyppig trafik ifm. byggeri og varekørsel og høj hastighed. Vi har udfordringer med, at der hele tiden lægges nyt lag af grus ovenpå det eksisterende. Dvs. med tiden vokser vejene.

Vi har haft besøg af en konsulent fra firma Grusvej.dk med henblik på at finde den bedste langsigtede løsning på at få gode veje, som kan vedligeholdes uden frivillig arbejdskraft. Vi sigter på en prøveordning med to forsøgsveje og efterfølgende en evaluering. Dette projekt er meget omfattende og kræver ekstra indsats fra bestyrelsen og samarbejde og forståelse fra medlemmerne. Men på sigt skulle det gerne give bedre veje.

Diskussion under punktet:

Kan man begrænse trafikken på "Motorvejen" Under Rønnene og få hastigheden ned? Der er nedsat et lille udvalg, som vil kigge på mulighederne.

Gentagelse af spørgsmålet som hvert år kommer på bordet: Er det korrekt, at kommunen vil overtage vedligeholdelsen af vores veje, hvis vi ikke selv gør det? Bestyrelsen: Ja, det gør kommunen, hvis de er nødt til det. Men det er ikke en løsning, der arbejdes med.

4. Regnskab for 2025 samt forslag til vejbidrag for 2027

Regnskabet vedlægges. Regnskabet gennemgås. Vejbidrag for 2027 uændret 750 kr. årligt.

5. Behandling af forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer

Forslag 1 fra bestyrelsen: Nybyggeri i området medfører i stigende grad tung trafik fra lastbiler og andre køretøjer, ligesom fjernvarmearbejde belaster vejene betydeligt. Bestyrelsen foreslår, at der indføres et gebyr på 3.000 kr., som opkræves hos bygherre/ejer, såfremt vejen ikke er reetableret til sin oprindelige stand efter endt arbejde. Gebyret skal dække Vejlaugets udgifter til selv at sørge for en acceptabel reetablering af vejen.

Forslaget vedtaget.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år

Casper Bornebusch og Elin Foss ønsker ikke genvalg.

Casper Dinesen – valgt
Kasper Toft Eskesen – valgt

7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år

Esben Møller Jensen – genvalgt
Ole Bøtker Lindberg – valgt

8. Valg af revisor for 1 år

Julie Kryger Stephansen – genvalgt

9. Valg af revisorsuppleant for 1 år

Hans Jacob Meyer – genvalgt

10. Eventuelt

Ingen punkter under eventuelt.